Danske Handicaporganisationer, DH-Holstebro
DH er en paraplyorganisation for aktuelt 36 handicaporganisationer. Det gør DH til et fælles talerør på handicapområdet. Her er listen over medlemsorganisationerne: https://handicap.dk/om-dh/medlemsorganisationer
Formålet kan beskrives således: ”Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre. Mennesker med handicap skal kunne deltage, bidrage og være en del af fællesskabet."
Læs mere om DH her: https://handicap.dk/politik
Der er en lokalafdeling i alle kommuner. Formålet med lokalafdelingerne er ”at formidle samarbejdet mellem DH's medlemsorganisationer på kommunalt plan og søge at fremme fælles interesser.”
Det sker ved at søge politisk indflydelse i form af indflydelse på de politiske beslutninger i kommunen, som vedrører handicapområdet og ved at have en god og kontinuerlig kontakt til både de kommunale politikere og kommunens embedsmænd.
Derudover udpeger DH også repræsentanter til Handicaprådet og en række andre råd og organisationer. Det er dog vigtigt at notere sig, at DH ikke tager sig af enkeltsager eller rådgiver enkeltpersoner. Dette sker i de relevante medlemsorganisationer.
Se mere om Holstebro lokalafdeling her: https://handicap.dk/lokalafdelinger/midtjylland/dh-holstebro eller søg os på Facebook: https://www.facebook.com/dhholstebro