Nye bæredygtige rammer i Frivilligcenteret Holstebro
Vi er meget glade for at kunne dele den gode nyhed med jer, at Frivilligcenter Holstebro, Kultur & Frivillighuset har modtaget støtte fra Nordea-fonden til en større renovering af huset.
Det betyder, at vi nu kan påbegynde arbejdet med at skabe endnu bedre, mere bæredygtige og mere funktionelle rammer for jer og alle andre, der kommer i huset. Vi glæder os meget til at kunne udvikle huset, så det i endnu højere grad bliver et rart og inspirerende sted at mødes, skabe aktiviteter og styrke fællesskaberne.
Vi ved samtidig, at renoveringsarbejdet i nogle perioder kan få betydning for lokalebookinger og brugen af huset. Vi vil derfor gøre os umage for løbende at holde jer orienteret om processen, så I altid ved, hvad der sker, og hvordan det eventuelt kan komme til at påvirke jer.
Har I spørgsmål undervejs, er I altid meget velkomne til at kontakte os. I kan også følge med i projektet og udviklingen på vores Facebook-side, hvor vi løbende deler nyt og billeder om renoveringen.
Tak for jeres forståelse og opbakning – vi glæder os til at skabe endnu bedre rammer for jer.
Se nedenstående pressemeddelelse