Hvem kan henvende sig i Frivilligcenter Holstebro, Kultur & Frivillighuset?
Har du tid, lyst og overskud til at give andre en hjælpende hånd?
Har du brug for andre, har brug for dig?
Søger du oplysninger om foreninger og grupper der udfører frivilligt socialt arbejde og/eller etniske kulturforeninger.
Vil du gerne dele tiden sammen med andre, der har samme interesser som du og danne fællesskaber?
Har du brug for støtte til at lære dansk og/eller lektiehjælp?
Har du/I brug for vejledning i forbindelse med §18 ansøgning?
Er du med i en forening eller gruppe der udfører frivilligt socialt arbejde?
Personalegruppen i Frivilligcenter Holstebro, Kultur & Frivillighuset består af ansatte, frivillige, studerende og aktiverede.
Har du lyst til at høre om hvilke frivillige ulønnede jobs Frivilligcenter Holstebro, Kultur & Frivillighuset formidler, kan du henvende dig telefonisk eller personligt.
Din henvendelse vil kun blive registreret med navn og tlf.nr.
Alle med tilknytning til Frivilligcenter Holstebro, Kultur & Frivillighuset arbejder under tavshedspligt.
Vi har brug for dig!
Har du brug for os?