Bakkebos Vennekreds
Bakkebos Vennekreds har til formål at arbejde for beboernes trivsel i samråd med Bakkebos ledelse, beboere og personale.
Vi er en frivillig forening bestående af 80 medlemmer og har en bestyrelse på 7 personer samt suppleanter.
Vi holder månedlige arrangementer for Bakkebos beboere på nær i juli og december måned. Vores arrangementer er som oftest med musik og kaffebord.
Enhver interesseret kan optages som medlem. Anmodning om indmeldelse skal rettes til et bestyrelsesmedlem eller Bakkebos leder. Anmodning om udmeldelse skal rettes til foreningen formand.