Skip to main content

Nordisk Teaterlaboratorium

Odin Teatret blev grundlagt i 1964 i Oslo, Norge. I 1966 flyttede det til Holstebro, inviteret af Holstebro Kommune, og skiftede navn til Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret.

Nordisk Teaterlaboratorium _ Odin Teatrets aktiviteter omfatter: Odins egne forestillinger, der bliver vist i Holstebro, i Danmark og i udlandet; ´kulturbyttehandler´ med forskellige miljøer i Holstebro og resten af verden; organisation af teatregruppemøder; værtskab for teatregrupper og ensembler; teaterundervisning i Danmark og i udlandet; den årlige Odin Uge Festival; udgivelse af tidsskrifter og bøger; produktion af teaterfaglige film og videoer; forskning i teaterantropologi på sessioner i ISTA (International School of Teatre Anthropology); periodevise opførelser af forestillinger med det multikulturelle Theatrum Mundi Ensamble; samarbejde med CTLS, Center for Teatrlaboratoriestudier under Århus Univesitet; Holstebro Festuge; Transitfestival hvert 3. år, der især henvender sig til kvindlige teaterfolk; OTA, Odin Teatrets  Arkiv, der fungerer som Odin Teatrets levende hukommelse; WIN, Workout for Intercultural Navigators; kunstnere i arbejdsophold, børneforestillinger, udstillinger, koncerter, paneldiskussioner, andre kulturelle initiativer og samarbejdsaktiviteter i Holstebro og lokalområdet.

Nordisk Teaterlaboratorium - Odin  Teatret har siden starten skabt 79 forestillinger, der har været opført i 66 lande i mange forskellige, sociale sammenhænge. Med årene har en særlig Odinkultur udviklet sig, hvor forestillingsaktiviteter er baseret på kulturel forskellighed og ´byttehandelsprincippet´: Odins skuespillere præsenterer sig selv med deres arbejde for et specifikt miljø, som teatret er kommet i kontakt med. Til gengæld svarer dette miljø med sange, musik og danse, der stammer fra deres egen, lokale kultur. En byttehandel er en udveksling af kulturudtryk og giver indsigt i den andens udtryksformer. Den er en social given og tagen, som nedbryder fordomme, sproglige barrierer og forskellene i tankegange, synspunkter og væremåder.

Kontakt person

Anna Savage

Telefon nummer

97424777

E-mail

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.