Foreningsinfo.

Social integration

Bliv frivillig

Frivillig i onsdagsklubben

Vil du være frivillig 3 timer – onsdag eftermiddag fra 13.30 – 16.30?

Kan du lide at hygge om ældre, synge eller pynte op til fællesspisning?

– så er du måske vores nye frivillige i ”onsdagsklubben”.

Onsdagsklubben holder til i fælleslokalet i en ældrebolig i Holstebro by. Hver uge mødes 18-20 beboere til kaffe, fællessang, brætspil og socialt samvær.

Klubben ugentlige samvær er det sociale bindeled for ældreboligens beboerne.

Onsdagsklubben bliver drevet af frivillige beboere. De frivillige beboere søger 1-2 ”frivillige udefra”.

Opgaver som frivillig i onsdagsklubben kan være: Kaffebrygning, borddækning, en hjælpende hånd i forhold til at få en jakke af, eller til at blive placeret ved bordet.

Vi søger 1-2 frivillige som både kan hjælpe til med praktiske opgaver og være med til at understøtte det sociale samvær. Det er vigtigt at du har lyst til og flair for at være sammen med ældre.

Som frivillig i onsdagsklubben får du mulighed for at gøre en stor forskel, for en dejlig beboergruppe. Du kan se frem til et godt samarbejde med de frivillige beboere.

Har det vækket din interesse?

Kontakt projektmedarbejder Dorte Ebey Lind på mail: Dorte.Ebey.Lind@holtstebro.dk eller telefon 22137287